Regndråbe er kun dråbeformede, når de hænger fra noget
Regndråber har forskellige størrelser
Det ligner en vandstråle, men det er dråber
Lyset brydes i en regndråbe. Tegning Claus Rye Schierbeck.
14.147 gange skål :-)
twitter google+ facebook

8 finurlige, fugtige fakta om regndråbers hemmelige liv

I denne tid, hvor regn falder i rigelige mængder, er det godt med lidt at læse. Vi har samlet 8 fakta om regndråber, du kan hygge dig med.

1. Regndråber starter småt

Dråben starter med at være omkring 0,02 mm i diameter. Sådanne små dråber svæver rundt i atmosfæren, hvor de støder ind i småpartikler eller andre vanddråber. Når dråben bliver 0,5 mm, begynder den at falde. I faldet mod jorden møder den fortsat andre dråber og vokser dermed yderligere. De største dråber kan blive omkring 5 mm.

2. Regndråber starter som sne

I de højder, hvor nedbøren opstår, er det stort set altid frost. Derfor starter regn ofte som sne. Mens sneen falder, stiger temperaturen dog, og er luften nær jordoverfladen varm nok, smelter sneen. Det sker dog ikke umiddelbart, men kræver et 'varmelag' på mindst 500 m, før al sne er blevet til regn.

3. Regndråber har ikke dråbeform

Små dråber er runde, mens store dråber er flade. Dråber består af meget små partikler, som tiltrækker hinanden. Jo mindre dråbe, des større er tiltrækningen, og derved kan den holde sin runde form til trods for luftmodstanden. I store dråber mindskes kraften, og det giver luftmodstanden mulighed for at trykke dråben flad som en pandekage. Det er kun, når vanddråben hænger fra en fast genstand, at den bliver dråbeformet.

4. Regndråber samler sig ikke i stråler

Selv om det kan se ud, som om regn falder i stråler, er det ikke tilfældet. En stråle ville ikke kunne holde sammen på sig selv. Vindmodstanden ville splitte den ad til en myriade af mindre dråber. Selv store dråber bliver hevet i stykker. Først bliver dråben flad, så den ligner en faldskærm. Derefter sprænges den til mange små regndråber.

5. Regndråbens falder med cykelhastighed

Det er ikke alle dråber, der falder lige hurtigt. Den maksimale hastighed, en dråbe kan få, er den, hvor tyngdekraften er lige så stor som vindmodstanden. Da dråbens acceleration her er nul, og dermed øger dråben ikke sin fart yderligere. En stor dråbe med en diameter på 5 mm falder med ca. 32 km/t - omtrent som en hurtig cyklist. En lille dråbe på 3 mm har en hastighed på ca. 23 km/t.

6. Regndråber falder tæt i varm luft

Varm luft kan indeholde mere fugt end kold. Hvis luftens temperatur er 0 grader, kan den maksimalt indeholde 4,85 g vand pr. m3, mens luft på 30 grader kan indeholde op til ca. 6 gange så meget vand: 30,11 gram pr. m3. Det er derfor, det er om sommeren, vi oplever skybrud og større regnmængder på kort tid.

7. Regndråber er prismer

Vanddråber virker som små prismer, som bryder Solens hvide lys op i flere farver. Når lyset rammer en vanddråbe, bøjes lysstrålen lidt. De forskellige farver bøjes lidt forskelligt, hvilke er det, der gør, at vi kan se en regnbue. Her er alle farver repræsenteret med rød yderst og violet inderst.

8. Regndråber skaber volumen

Er du nu blevet tørstig efter al den vand-snak? Så kan du tage et glas regnvand. Forstil dig mellemstore regndråber på 3 mm i diameter. De indeholder hver godt 14 mikroliter, så for at få et glas vand (0,2 liter) skal du blot samle 14.147 af dem.

Af Klaus Larsen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 4. august 2017

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder