Nordjylland var toppen af Danmark på årets varmeste dag
Lørdag holdt, hvad den havde lovet, de fleste steder
Lørdag havde længe lignet en fin dag i prognoserne, og det holdt stik i det meste af landet. Kun mod syd ødelagde et skydække fornøjelsen.
Dagens højeste temperatur blev 21,6°C i Aalborg. Det gør den 6. maj til årets hidtil varmeste dag. På Lolland og Falster, hvor skyerne skyggede, toppede temperaturen dog godt 10°C lavere.
Vi skal over syv måneder tilbage til den 27. september 2016 for at finde seneste gang, der var 21,6°C i Danmark.
![]() |
![]() |
Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 6. maj 2017.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder