twitter google+ facebook

Klimaforandringer nødvendiggør internationalt samarbejde

Direktørerne fra de nordiske og baltiske meteorologiske institutter gør sommerregnskabet op. Sommeren 2018 var usædvanlig, og klimaændringer kan have bidraget til de rekordhøje temperaturer. Samarbejde på tværs af landegrænser er nødvendigt for at afværge klimaændringerne og tilpasse vores hverdag fremtidens klima.

Denne sommers varme vejr har haft store konsekvenser. Tørke, hedebølger og naturbrande har strukket samfundets resurser til det yderste. Det var imidlertid ikke kun Danmark, der oplevede det ekstreme vejr.

Det meste af Norden og de baltiske lande oplevede den varmeste sommer nogensinde målt, mens Island oplevede exceptionelt mange regnvejrsdage. Men var denne sommer blot en tilfældighed, eller spiller klimaændringerne ind? Hvis dette skyldes klimaændringer, hvad kan vi så gøre ved det? 

De nordiske og baltiske meteorologiske institutter har en helt unik og lang tradition for samarbejde omkring vejrprognoser og klimaservices. I August 2018 blev det besluttet at arbejde endnu tættere sammen i fremtiden, for at kunne assistere de nordiske samfund bedst og mest effektivt. Som følge af den usædvanlige sommer har vi besluttet os for at præsentere en samlet vurdering af kommende klimaforandringer.

Sådan endte sommeren 2018

I Danmark var forsommeren i maj måned rekord varm (målt siden temperaturmålingerne begyndte i 1874), og sommeren (juni, juli og august) endte på en delt førsteplads med  den eksisterende rekord fra 1997 med et gennemsnit på 17,7 °C. Både maj, juli, og sommeren samlet set havde et rekord højt antal soltimer (målt siden soltimemålingerne startede i 1920). Juni og juli måned var de fjerde varmeste observeret, og sommeren var exceptionelt tør med mindre end en sjettedel af den normale nedbør.

De meteorologiske institutter har samlet information om sommerens vejr i de forskellige lande. Her er en række udvalgte højdepunkter:

  • Danmark: Maj, juli og sommeren som helhed (juni, juli og august) havde alle rekord-mange solskinstimer. Maj var rekord-varm, og sommeren endte på en delt førsteplads med den hidtidige rekord. Maj, juni og juli var meget tørrere end normalt.

  • Estland: Maj og juli var særligt varme. Juli var en af de tørreste måneder siden målinger begyndte i 1961.

  • Finland: Maj og juli var rekordvarme og blandt de tørreste måneder historisk. Juni var mere normal.

  • Island: Ekstremt få solskinsdage og meget regnfuldt i Syd- og Vestisland. Daglige og månedlige nedbørsrekorder flere steder.

  • Letland: Maj var rekordvarm og den første maj måned nogensinde med en gennemsnitstemperatur over 15 °C. Både juni og juli var varmere end normalt, og hele sommeren var tørrere end normalt.

  • Litauen: Maj og perioden fra 20. juli til 10. august var rekordvarm (siden 1961). Maj og juli var tørrere end normalt.

  • Norge: Den varmeste og tørreste sommer siden målinger begyndt i 1900.

  • Sverige: Temperaturen i både maj og juli var langt højere end de tidligere rekorder. Juni og august var også varmere end normalt i Sydsverige.

Samlet set en varm og tør sommer og forsommer med en lang række varmerekorder i Skandinavien, Finland og Baltikum. Dette står i skarp kontrast til vejret på Island (Reykjavik), hvor det regnede hver eneste dag i maj, og antallet af solskinsdage i juni var det laveste i 104 år.

I Finland har maj og juli budt på rekordvarme og usædvanlig tørke.

Var klimaændringer skyld i sommervejret?

Vejret denne sommer var et resultat af højtryk, der i lang tid lå stationært over det sydlige Skandinavien. Det stillestående højtryk sørgede for varmt og tørt sommervejr i Norden og i Baltikum, mens skyer og regn vestfra blev ledt nordpå mod Island.

Vedvarende fastlåste højtrykssituationer forekommer ind i mellem, specielt om foråret, men denne sommers stabile vejr varede usædvanligt længe. Vi har tidligere oplevet lignende, højtryks-dominerede somre, bl.a. i 1889 og 1947. Sommeren 2018 adskiller sig fra disse tidligere varme somre, fordi temperaturen yderligere er påvirket af den igangværende opvarmning fra den øgede drivhuseffekt.

Den rekordvarme sommer skyldes altså kombinationen af det stabile højtryksvejr og den bagvedliggende opvarmning, der bidrager til højere temperaturer sammenlignet med lignende vejrsituationer før i tiden.

Vejret i Norden og de baltiske lande er meget variabelt med store forskelle fra år til år. Vejret vil stadig være variabelt i fremtiden, men den generelle, bagvedliggende opvarmning gør, at vintrene sandsynligvis bliver mindre kolde og somrene varmere. Mildere vintre betyder, at der vil være færre længerevarende kuldeperioder.

Om sommeren kan vi forvente flere hedebølger og tørkeperioder som følge af en længere sommerperiode med høje temperaturer. Nedbørsændringerne er forskellige henover regionen.Generelt forventes mere nedbør om vinteren med mere regn og mindre sne. Om sommeren kan vi forvente lidt mere nedbør i Nord-Skandinavien; de sydlige dele af regionen, bl.a. Danmark, kan få mindre sommernedbør. Desuden bliver somrene præget af mere kraftig regn. 

Generelt bliver de kraftigste nedbørshændelser endnu kraftigere. Desuden kan cirkulationsændringer yderligere påvirke fremtidens somre gennem ændringer i hyppigheden og varigheden af frontsystemer og højtryksvejr. Det er dog stadig usikkert, hvordan og om sådanne ændringer påvirker de nordiske og baltiske lande.

Vær beredt!

De nordiske og baltiske meteorologiske institutter understreger, at vores samfund må forberede sig på et ændret klima:

·         Hyppigere hedebølger og hyppigere oversvømmelser fra vedvarende regn.

·         Hyppigere kraftig regn, der kan lede til pludselige oversvømmelser

Der er behov for præcis og rettidig varsling af ekstremt vejr, planlægning af klimatilpasning overalt i samfundet og reduktion af udledningen af drivhusgasser. Vejrudsigter og -målinger er vigtige, hvis vi skal tage vare på vores samfund, og der er behov for modellering og analyser af fremtidens klima, der kan identificere de risici og farer, der kan opstå i forbindelse med voldsomt vejr.

Vi er også nødt til at kortlægge de potentielle konsekvenser af et ændret klima. Det gælder både de direkte konsekvenser for infrastruktur, landbrug og vejr-afhængige foretagender, men også de mere indirekte politiske aspekter (f.eks. klima-relaterede flygtninge).

Sidst, men ikke mindst, skal vi have en offentlig dialog om, hvorvidt vi er villige til at tage de store beslutninger, der kræves for at tilpasse samfundet en varmere og vådere fremtid. Vi er nødt til både at afbøde klimaændringerne og tilpasse os de nye risici, som klimaændringerne medfører.

Direktør på DMI, Marianne Thyrring, er formand for Nordmet, som er et samarbejde mellem de nordiske og baltiske meteorologiske institutter.

Stærkt samarbejde i de nordiske og baltiske lande

Klimaforandringer og vejr er emner med global relevans. Internationalt samarbejde er en nødvendighed for at forberede samfund over hele verden, for at opbygge kompetencer og styrke vores modstandsdygtighed. De meteorologiske institutter kan forsyne samfundet med den nødvendige klima- og vejrinformation samt tilpasse tilbudte services efter behov.

Det internationale samarbejde foregår allerede både i global sammenhæng gennem WMO (World Meteorological Organization) og i regionale samarbejder.

De nordiske og baltiske meteorologiske institutter arbejder, sammen med søster-institutionerne i Irland og Nederlandene, på at etablere en fælles produktion af vejrudsigter, hvilket vil bidrage til stadigt bedre samfundsrelevante services. Sammen med fælles forskning og udvikling vil dette samarbejde bidrage til en øget kvalitet af vores samfundsrelevante services samt forbedre prognoser og fremtidsudsigter for ekstremt vejr.

I sidste ende er det en fælles udfordring for hele samfundet at bruge al denne information til at lave den bedst mulige tilpasning til fremtidens risici.

DMI’s direktør Marianne Thyrring på vegne af de nordiske og baltiske meteorologiske institutter

Redaktion Kommunikation, kommunikation@dmi.dk

11. september 2018