twitter google+ facebook

Prognose for kommende måned og sæson

Månedsprognose

Udsigt udsendt den 14. november 2017 gældende til og med uge 49 (10. december)

I denne uge (uge 46) får vi ret skiftende vejr. Et par mindre regnvejr passerer landet fra vest, men ind imellem kommer der også nogen sol. Det er ret mildt med dagtemperaturer op mellem 7 og 10 grader, mens nattemperaturen falder til mellem 2 til 6 grader. Lokalt kan der dog komme let nattefrost med risiko for glatte veje i morgentimerne. I weekenden passerer et lavtryk landet fra nord eller nordvest. Temperaturen falder ned mellem 1 til 6 grader, og vi får regnbyger og en del blæst, men også lidt sol. I gennemsnit ventes ugens samlede temperatur at blive ret normal for årstiden, mens der falder mindre nedbør end normalt. Følg løbende med i Landsudsigten for detaljer og daglige opdateringer.

Næste uge (uge 47) starter med koldt og til dels klart vejr med udbredt nattefrost og dagtemperaturer mellem 1 og 6 grader. Der kan forekomme lokale byger af regn, slud eller måske tøsne. Det kolde vejr ser ud at fortsætte resten af ugen, mens flere lavtryk fra nordvest passerer tæt på eller lige syd for Danmark. Eventuel sne ligge dog næppe ret længe. I gennemsnit ser ugen ud at blive ca. 2 grader koldere end normalt for årstiden, mens nedbøren sandsynligvis bliver omkring den normale.

For uge 48 og uge 49 er der ikke noget klar signal i modelkørslen. Derfor er prognosen meget usikker. Det mest sandsynlige er, at vi i al fald en overgang ligger i en sydvestlig luftstrøm. Dermed bliver vejret igen lidt mildere med typiske døgntemperaturer mellem 2 og 6 graders og kun sporadisk nattefrost. Der er dog ikke tegn på nogen kraftig vestenstrømning, og risikoen for storme eller kraftige kulinglavtryk er dermed fortsat lav. Når vi kommer et stykke ind i december, kan et højtryk bygges op over Skandinavien eller det nordøstlige Europa. Det giver os i så fald en mere østlig strømning med primært tørt og koldere vejr. Nedbørsmængderne ser generelt ud at blive ret små, mest som regn. Får vi den koldere, østlig luftstrøm mod slutningen af perioden, kan der falde lokale snebyger. I gennemsnit ser temperaturen ud til at blive normal eller lidt koldere end normal, mens nedbøren bliver normal eller under den normale.

Storm: sandsynligheden er lav i hele perioden.

Sne: sandsynligheden er lav til moderat fra uge 47.

Forstå efterårsvejret

Vil du gerne forstå efterårsvejret bedre, så læs 'Vejrkorset - efterårsvejrets fire hjørner'.

Med lidt god vilje og en masse hårdt arbejde leverer den første sne byggemateriale til den første snemand. Foto Bine Bajon.

Der er endnu mulighed for nogle smukke efterårsdage i 2017 sóm her i Hareskoven, inden sneen dækker det hele.

Vinterprognose

Gældende for december 2017 til og med februar 2018

Efter 4 meget milde vintre peger flere faktorer nu på, at vi denne gang får en koldere vinter. Det ser ud til, at højtryk over det nordlige og nordøstlige Europa holder de atlantiske lavtryk væk fra Skandinavien i længere perioder. I så fald får Danmark mærkbart færre fronter, der bringer regn, men også mild luft ind over landet. Vejret byder i stedet på hyppige vinterlige indslag med kulde, sne og måske skøjteis på søerne.

December ser ud til at blive præget af skiftevis kølige og milde indslag. I perioder holder højtryk over det nordlige og nordøstlige Europa de atlantiske lavtryk - og dermed den milde og fugtige luft - væk fra Skandinavien. I stedet får vi kold og ret tør luft ned over landet fra nordøst. Til tider kan der komme sne eller snebyger - hovedsagligt fra øst. Vi må dog også regne med perioder, hvor vejret er ret mildt, og fronter med regn eller slud passerer landet - typisk fra vest eller nordvest. Præcis hvornår i december, kulden kommer, er det endnu for tidligt at sige. Samlet set er der dog risiko for, at december ender mærkbart koldere end de seneste fire år.  Mængden af nedbør ser ud til at ligge omkring det normale, og den kommer sandsynligvis både i form af regn og sne.

I januar og februar er sandsynligheden for kolde og vinterlige indslag og en gennemsnitstemperatur under normalen fortsat høj. Det er endnu ikke muligt at sige, hvornår eller hvor hyppigt vi får kulde og sne, men der er ret stor mulighed for vinterlige perioder i løbet af det nye års første måneder. Sammenlignet med de fire seneste, meget milde vintre bliver det sandsynligvis mærkbart koldere denne gang. Det mest sandsynlige er, at vi ender nede omkring en gennemsnitstemperatur på 0 grader eller lidt lavere. Nedbørsmængderne ser ud til at blive enten normale eller under det normale, men en større del af nedbøren falder som sne og bliver liggende. Der er også mulighed for så langstrakte kuldeperioder, at der dannes skøjteis på de danske søer.

Sådan forudsiger DMI Danmarks 'lange vejr'

Sæsonprognoser er meget komplekse. Der er mange faktorer eller variable, som kontrollerer vejret fra dag til dag, fra uge til uge og over tidsskalaer på flere måneder.

For at få det bedst mulige billede af de kommende måneders vejr, så kigger DMI's meteorologer både på vejrmodeller udregnet på computere samt på de langtidssignaler i Jordens systemer, som påvirker vejret på den store skala.

Polarhvirvlen dominerer den danske vinter

Umiddelbart peger flere af computerprognoserne på en normal eller noget højere end normal temperatur i Sydskandinavien den kommende vinter. Computerprognoserne har dog ikke altid fat i den lange ende, og flere uafhængige variable, som DMI's meteorologer holder øje med, peger på det modsatte.

Den vigtigste faktor for vores vintervejr er, hvor stærk polarhvirvlen bliver. Polarhvirvlen etableres hver vinter omkring Nordpolen. Når polarhvirvlen er stærk og veludviklet, så er jetstrømmen hen over Atlanterhavet kraftig. Det giver Danmark blæsende og vådt, men også mildt, vejr.

Når polarhvirvlen derimod er svækket, uregelmæssig eller forskud fra sin normale placering over Nordpol-området, så kan den kolde, arktiske luft strømme ned sydpå mod vores breddegrader.

To eksempler på form og stabilitet af den polare hvirvelstrøm vist ved den såkaldte 500-mb geopotentialehøjde. Når hvirvlen er intakt, som til venstre, er jetstrømmen og vestenvinden kraftig i Danmark. Det giver os milde, våde vintre. Når hvirvlen er nedbrudt, som til højre, strømmer kulde ned over de tempererede egne, og tilførslen af mild og fugtig luft til Danmark går i stå. Effekten af den nedbrudte hvirvel i starten af januar 2014 på grafikken til højre viste sig i Danmark i slutningen af måneden, hvor middeltemperaturen de sidste ti dage fra den 22. til den 31. var minus 2,7 grader. Grafik NOAA.

Dette peger på en kold vinter 2017/18

  • Vinden oppe i stratosfæren over ækvator i 20 til 30 km's højde, som med et par års mellemrum skifter mellem vest og øst, er nu østlig. Det har en tendens til at svække polarhvirvlen og dermed sende kulde ned til os.
  • Isudbredelsen i Det Arktiske Hav er lav. Det har ligeledes en tendens til at svække polarhvirvlen.
  • Havtemperaturen omkring ækvator i Stillehavet er noget lavere end normalt - der er en såkaldt 'svag La Niña'. La Niña er modstykket til det mere kendte naturlige klimafænomen El Niño. La Niña har måske en svækkende virkning på polarhvirvlen, men det er endnu ikke videnskabelig påvist.
  • Den nordvestlige del af Atlanten syd og øst for Newfoundland er varmere end normalt, mens havet sydvest for Island er koldere end normalt. Det kan ændre den bane, lavtrykkene tager fra Atlanten og ind over Europa. I stedet for at gå op mod Skandinavien og bringe mild luft frem til Danmark, tager de oftere en sydligere bane ind mod Sydvesteuropa.
  • Snedækket i Sibirien er lige nu relativt omfattende, hvilket også kan svække polarhvirvlen. Med et stort snedække kan et kraftigt højtryk opstå øst for Skandinavien. Det højtryk blokerer i perioder for lavtryk fra vest, der altså bringer den milde og fugtige luft frem til os. Dog er snedækket ikke vokset så meget de seneste uger, så den faktor er formentlig tæt på neutral lige nu. Den peger altså hverken på en mild eller kold vinter. 

Dette peger på en mild vinter

  • En faktor, som kan påvirke vores vejr i en mildere retningen en stor del af vinteren, er de relativt høje havtemperaturer i hele Øst- og Nordatlanten, samt i Nord- og Østersøen.
En nedbørdag er i 10 års normalen antallet af dage hvor der falder 0,1 mm nedbør eller mere. For 30 års normalerne er det antallet af dage hvor der falder 1 mm nedbør eller mere. Siden 2002 er antallet af solskinstimer blevet observeret ved hjælp af globalstrålingsmåling i stedet for ved hjælp af solautograf som tidligere.

Redaktion Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 2017

Medier kan kontakte energi- og erhvervsmeteorologerne via DMI's pressekontor på telefon 39 15 75 09.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder