twitter google+ facebook

Prognose for kommende måned og sæson

Månedsprognose

Udsigt udsendt den 11. december 2018 gældende til og med uge 1 (6. januar)

Uge 50 slutter med sne i weekenden til glæde for børn og barnlige sjæle, men håber man på snedækkede landskaber frem mod jul, er der ikke opløftende nyt. I løbet af uge 51 vender vi nemlig tilbage til den milde vejrtype, hvor vi får fronter, regn og til tider blæst ind fra vest, og denne vejrtype fortsætter sandsynligvis året ud. Derfor er det usandsynlig, at vi får en landsdækkende hvid jul i år.    

I denne uge (uge 50) bevæger et højtryk over Norge sig mod øst til vestlige Rusland, og kold luft med vinterlige byger strømmer ned over landet fra nordøst og senere øst. I løbet af weekenden når en front landet fra vest med sne til glæde for vinterentusiasterne. Samlet set ender ugen noget koldere og tørrere end normalen for måneden. Følg løbende med i Landsudsigten for detaljer og daglige opdateringer.


Uge 51: Den kolde luft afløses sandsynligvis af mildning fra sydvest

Højtrykket over vestlige Rusland bevæger sig mod øst i uge 51, og lavtryk og fronter kommer efterhånden tættere på Danmark. Ugen starter skyet og køligt, men midt på ugen trænger en front med regn ind over landet fra vest. Når fronten har passeret landet, ligger vi en mildere sydvestlig eller vestlig strømning med fronter og regn.

Enkelte prognoser antyder, at lavtryksbanen flytter sig ned syd for os. Sker dette, får vi fortsat køligt vejr, og fronterne giver sne og slud, når de passerer os. Hvilken vejrtype, der løber med sejren, er svært at sige, men på nuværende tidspunkt er det mest sandsynlige, at vi får vejret fra vest med fronter, regn og blæst i perioder. Samlet set ventes temperaturniveauet at ende omkring normalen, mens det bliver lidt vådere end normalt.
 

Uge 52: Mildt vejr måske med indslag af sneluft fra øst.

I uge 52 er prognoserne tiltagende usikre. Nogle prognoser antyder, at vi får vores vejr fra vest, hvilket betyder mildt og til tider vådt og blæsende vejr. Andre prognoser viser, at lavtryksbanen ligger syd for landet og giver os en kold østlig strømning med mulighed for vinterlig nedbør. Det er sandsynligt, at den milde vejrtype dominerer, men vi kan ikke udelukke korte perioder med vejr fra øst, som giver en lille mulighed for koldt vejr med vinterlig nedbør.

Lige nu er der derfor størst mulighed for en ”grøn” jul, men hvis lavtryksbanen bevæger sig mod syd, kan nogle landsdele måske få lidt hvidt juleaften. Temperaturen ender omkring normalen, mens nedbøren ligger omkring eller lidt over normalen.

Uge 1: Nyt år med normalt vejr

Vejret i den først uge af det nye år (uge 1) er meget svært at sige noget om. Prognoserne antyder, at vi får normalt vejr for årstiden, men er der er øget mulighed for perioder med norden- eller nordøstenvind og koldt vejr.  Temperaturniveau og nedbørsmængder ventes at ligge omkring normalen. 

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, som der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 20 år. Det er altså ikke klimanormalen for 1961-1990, som der henvises til.

Sæsonprognose

Udsendt 13. november - gældende for vinteren 2018/2019 (december, januar, februar)

Vinteren som helhed ser ud til at blive tørrere og noget koldere en normalt, med både milde- og især i anden halvdel af sæsonen kolde perioder.    

December

Med højtryk mod øst og lavtryk mod vest får vi oftest ret mildt og gråt vejr med luftstrømning fra sydlige eller sydvestlige retninger. Takket være svage fronter fra sydvest får vi sandsynligvis lidt regn. I kortere perioder vil højtryk dog kunne bygges op over eller måske lidt vest for Skandinavien, hvilket vil give mere stabilt og til dels klart vejr med temperatur noget under normalen og nattefrost.    

 

Det er altså sandsynligt, at der vil komme både milde og kolde perioder i løbet af december, men de mildere perioder ser ud til at dominere. Grundet det fortsat relativt varme hav omkring Danmark tegner måneden sig som helhed til at blive lidt varmere en normalt. De samlede nedbørsmængderne ser ud til at blive lidt under de normale. 

Januar og februar

Tendensen til et dominerende højtryk over eller i nærheden af Skandinavien fortsætter ind i januar måned. Det vil i så fald medføre tørrere vejr end normalt og flere perioder med stabilt vejr. De fleste dybe lavtryk ser ud til at tage en bane op over Norskehavet mod Nordkalotten, mens det i perioder bliver ret stille og gråt vejr hos os med normale eller noget mildere temperaturer. Dog kommer der kortvarige opklaringer, som kan sænke temperaturerne en del, især om natten. Sandsynligvis får vi både kolde vinterlige perioder med mulighed for sne og milde perioder med gråt vejr og lidt regn.

Samlet ser januar ud til at blive en normalkold og tørrere måned end normalt. Der er dog en mulighed for, at det bliver koldere i den anden halvdel af måneden, hvilket i så fald vil give os dagsfrost og lidt sne, som kan blive liggende.  

Samlet ser januar ud til at blive en normalkold og tørrere måned end normalt.

I februar er der tendenser i prognoserne til et højtryk over Grønland og Island, en såkaldt ”grønlandsblokering”, som navnet antyder blokkerer for kraftige lavtryk og mild luft fra Atlanten. Der er samtidig en tendens til lavere tryk end normalt over Kontinentet sydøst for Danmark. Dermed kan der i flere perioder strømme kold luft ned over Skandinavien og den vestlige del af Europa fra nord eller nordøst med dagsfrost og snebyger. I perioder kan der dog nå fronter med vinterlig nedbør og lidt mildere luft frem til os fra syd eller øst.

Samlet set ser februar ud til at blive tørrere og koldere en normalt.    

Udviklingen fra januar er dog endnu usikker og er afhængig af, hvad der sker i troposfæren og i den overliggende stratosfæren over Arktis - se om Polarhvirvlen under ”Generelt om sæsonprognoser for vintre” neden.  

Generelt om sæsonprognoser for vintre

Sæsonprognoser er altid usikre og især Vinterprognosens bud på temperaturafvigelsen er særligt drilsk, da temperaturen kan svinge meget. Det skyldes primært et fænomen, der hænger sammen med Polarhvirvlen, som selvsagt er en hvirvel, der dannes i stratosfæren over Arktis om efteråret. Hvis Polarhvirvlen går i stykker (en så kaldt PV-split), kan vi få betydeligt koldere vejr over en længere periode.

Polarhvirvlen (Polar Vortex): I løbet af efteråret dannes en polarhvirvel i stratosfæren omkring Nordpolen. Hvirvlen ligger oftest næsten stille og bibeholder den kolde luft over Arktis, mens jetstrømmen strømmer rundt om kloden lidt længere sydpå. Hvis polarhvirvlen bliver svækket eller deformeret, kan den koldere luft trænge ned sydover til vores breddegrader. Og hvis polarhvirvlen går i stykker (PV-split), hvilket plejer at ske nogle gange per årti, kan meget kold luft i en længere periode sive ned over store dele af den nordlige halvklode. En PV-split skete i starten af februar 2018 og ligeså i januar 2013. Begge gange resulterede det i ca. to måneder med ret vedvarende koldt vejr i Danmark.            

Der er lige nu nogle faktorer, som peger i retning mod en split (eller kraftig deformation) af polarhvirvlen i løbet af vinteren og dermed koldere vejr, især i den anden halvdel af vinteren:

QBO (Quasi-Biennial-Oscillation): En vind i stratosfæren (ca. 25 km oppe) over Ækvator, som er enten østlig eller vestlig, og skifter retning omtrent hvert andet år. Hvis den er østlig, som den er p.t., brydes polarhvirvlen lettere ned. I øjeblikket virker QBO svækkende eller nedbrydende på polarhvirvlen, men i løbet af vinteren bliver QBO svagt vestlig, og dermed aftager effekten (se nedenfor).  

Sne i Sibirien: Hvis der kommer meget sne i Sibirien (stort sneareal) i oktober, kan der i november bygges et kraftige og omfattende højtryk op over de kolde sneområder. Disse nordlige højtryk sender varmeimpulser mod den arktiske stratosfære, hvilket kan bryde polarhvirvlen ned. I år kom der meget sne i slutningen af oktober og starten af november, og vi har nu set flere mægtige højtryk.

Isudbredelse i Arktis: Den lave isudbredelse i Arktis, især omkring og øst for Svalbard, kan medføre flere kraftige højtryk på nordlige breddegrader. Dette kan også sende varmeimpulser til den arktiske stratosfære og forstyrre polarhvirvlen.

ENSO (El Nino / La Nina): Der er nu en svag til moderat El Nino (opvarmning af overfladevandet) i det centrale Pacific i gang. Det kan medvirke til flere Højtryksblokeringer på nordlige breddegrader med et såkaldt "- NAO" (Negative Atlantic Oscillation) og mulighed for kuldeudbrud nordfra.

Der er også faktorer som virker i den anden retning, mod en forstærket polarhvirvle og jetstrøm, og dermed mildere vejr:

QBO (se ovenfor): Vinden i stratosfære over Ækvator, QBO vil snart skifte retning til vestlig og tiltage noget i løbet af vinteren. En vestlig QBO virker oftest forstærkende på polarhvirvlen og jetstrømmen, hvilket giver mildere vejr. Effekten af QBO går altså fra svækkende til neutral eller forstærkende af polarhvirvlen.  

Havtemperaturanomalier i Atlanten: Der er i år en temperaturfordeling med varme nord for Island, koldt mellem Island og Newfoundland, og varmt syd for Newfoundland (varm/kold/varm) samt lave temperaturer og meget is nordvest for Canada. Det kan medføre en forstærket jetstrøm og mildere vejr.

Derudover er havtemperaturen omkring Skandinavien endnu 1-2 grader varmere end normalt, så især starten af vinteren kan blive relativt mild, selv om luftmassen er kold.

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, som der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 20 år. Det er altså ikke klimanormalen for 1961-1990, som der henvises til.

 

10 års-normalen er den nyeste normal, DMI har udarbejdet. Den ligger tæt op ad den 20 års-normal, som langtidsprognoserne udarbejdes efter. En nedbørdag er i 10 års normalen antallet af dage hvor der falder 0,1 mm nedbør eller mere. For 30 års normalerne er det antallet af dage hvor der falder 1 mm nedbør eller mere.

Redaktion Kommunikationen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 2018

Medier kan kontakte energi- og erhvervsmeteorologerne via DMI's pressekontor på telefon 39 15 75 09.

Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder